Sandahl til ambassadører: ”Store samfundsudfordringer løses bedst i partnerskab med erhvervslivet”
På DIs årlige ambassadørbriefing for herboende ambassadører understregede adm. direktør Lars Sandahl Sørensen vigtigheden af offentlige-private partnerskaber i en ny geopolitisk verden. Han satte desuden fokus på en af Danmarks største udfordringer lige nu, mangel på arbejdskraft.

”Svaret på den geopolitiske situation er ikke mindre internationalt samarbejde. I stedet bør vi indgå i nye globale partnerskaber og alliancer med pålidelige lande på tværs af verdens regioner. Kun gennem offentlige-private partnerskaber løser vi vores store samfundsudfordringer inden for bl.a. energi, klima og sundhed.”
Sådan udtrykte adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI) sig, da 42 ambassadører fra hele verden mandag den 19. juni var samlet til DIs årlige ambassadørbriefing for herboende ambassadører.
Han fortsatte:
- Vi vil gerne opfordre til at involvere den private sektor i partnerskaber, der sikrer mest værdi for pengene. Morgendagens vindere er dem, der er i stand til at tilpasse sig et geopolitisk landskab i forandring. Virksomheder flytter sig ofte hurtigt, og vi har brug for politikere, der kan følge med og skabe de rigtige rammer for udviklingen.
Bekymret for EU-virksomheders konkurrenceevne
Opfordringen til ambassadørerne om at indgå i endnu flere og tættere partnerskaber med erhvervslivet om centrale samfundsudfordringer kom i en tale, der samtidig opridsede den anspændte globale situation og Europas skrantende konkurrenceevne i forhold til andre regioner.
Her udtrykte Lars Sandahl Sørensen blandt andet sin bekymring over, at vilkårene for at drive virksomhed lige nu er bedre andre steder i verden end i EU.
- Hvor europæiske virksomheder bakser med langsommelige godkendelsesprocedurer og kompleks lovgivning, bliver den røde løber praktisk talt rullet ud for virksomheder i andre regioner. Det presser europæiske virksomheder i den globale konkurrence. Der er brug for, at Europa skruer op for den grønne vækstmotor og fjerner de barrierer, der bremser virksomhederne, sagde direktøren.
Derudover italesatte han en af de helt store udfordringer, som Danmark og Europa står overfor lige nu – nemlig mangel på arbejdskraft, herunder udenlandsk arbejdskraft.
- Vi mangler lige nu hænder til alt fra at komme i mål med den grønne omstilling til at tage sig af patienterne på hospitalerne. Der er i høj grad brug for udenlandsk arbejdskraft til at sikre fremtidens velstand og velfærd i Danmark, sagde Lars Sandahl Sørensen til ambassadørerne.
Kontakter
Lars Bøgeskov, pressekoordinator i DI, 22363138, larb@di.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Louise Simoni bliver ny kommunikationsdirektør i Dansk Industri7.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
12. januar indtræder Rud Pedersen Danmarks COO, Louise Simoni, i DI’s direktion som ny direktør for Kommunikation, Brand & Marketing.
DI-topchef til 500 unge nordjyder: Der findes ikke en motorvej til et godt arbejdsliv6.11.2025 15:17:26 CET | Pressemeddelelse
Direktøren for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri, sagde til eleverne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, at man godt må prøve sig frem for at finde arbejdslysten
DI vil øge virksomheders sikkerhed6.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at styrke fokus på virksomhedernes beredskab og deres rolle for samfundssikkerheden laver Dansk Industri en ny enhed med en erfaren profil i spidsen
Danmark stiller stærkt ved COP30 trods udfordrende geopolitisk landskab5.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når verdens ledere, virksomheder og civilsamfund samles til FN’s klimakonference COP30 i Belém, Brasilien, fra 10. til 21. november 2025, deltager Danmark med en erhvervsdelegation, der viser, hvordan danske virksomheder bidrager til at omsætte globale klimaambitioner til konkret handling og investering.
DI: Vi skal investere massivt i digital suverænitet3.11.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), kommer nu med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark og Europa sikrer sig teknologisk handlefrihed og robusthed. Digital suverænitet handler ikke om at kappe forbindelserne til tech-giganterne, men om politiske beslutninger om massive investeringer i kritiske teknologier samt regelforenklinger for virksomhederne, lyder det fra DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum